Velkommen til matriarklejr nr. 14 Gaia

Du vil kunne læse lejrens historie, du vil kunne se lejrens embedsmænd og du vil kunne se vores mødeplan m.m. i menuen til venstre.

I logen har du gennem graderne i Venskab, Kærlighed og Sandhed mødt midlet til at fremme din egen personlige udvikling. 

I lejren møder du ritualerne i de tre grader:  

"Troens grad"  

"Håbets Grad"  

"Barmhjertighedens grad"

 Disse tre grader er en uddybende belæring af Ordenens etik.

Har du haft logens højeste grad i mindst ét år, har du vist interesse for Ordenens arbejde og har du befundet dig så godt, at du har lyst til mere, så kan du på matriarkers anbefaling blive foreslået til optagelse i en matriarklejr.  

Matriarklejr nr. 14 Gaia

med hjemsted
Gothersgade 12, 7000 Fredericia
omfatter følgende søsterloger i
distrikt nr. 8 ”Sydøstjylland”: 

Nr. 24 Eranthis, Borgergade 13, 8700 Horsens
Nr. 71 Modersmålet, Plantagevej 6, 6600 Vejen
Nr. 87 Irene, Gothersgade 12, 7000 Fredericia
Nr. 89 Rebekka, Hyrdestræde 4, 6000 Kolding

Herudover valgte enkelte søstre fra søsterloge nr. 18 Vesta, Vejle, tilhørsforhold i matriarklejr nr. 14 Gaia i forbindelse med institueringen af matriarklejren.  

Matriarklejr nr. 14 Gaia afholder møde én gang om måneden i ordensbygningerne i hhv. Fredericia, Horsens, Kolding og Vejen. Lejrens mødedag er den første lørdag i måneden fra klokken 12 til klokken 16 i perioden 1. september til 15. maj. 

Kontingent per år er for øjeblikket 550 kroner. 

Du vil kunne få yderligere oplysninger om lejren ved at rette henvendelse til lejrens kontaktudvalg i din loge.

Hvad er en matriarklejr?

En Matriarklejr er en overbygning på logerne og kan opfattes som Odd Fellow Ordenen s højskole, men spørgsmålet kan bedst besvares ved at præcisere lejrens etiske opgave og arbejdsgrundlag.   

Lejrens etiske opgave.

Hvor logerne kan betragtes som et hjem, er lejren et billede af samfundet.  Her får du en større berøringsflade med Odd Fellow søstre, idet du møder søstre fra andre loger i dit distrikt og I kan sammen fremme Ordenens tanker og ideer.

Lejrens opgave er at fæstne matriarkernes opmærksomhed ved individets holdning til samfundet.

Medens det i logens grader gælder om at fremme den enkelte søsters indre personlige vækst og karakterudvikling i de forskellige faser, så Venskab, Kærlighed og Sandhed præger hende, så har lejren først og fremmest til opgave at rette matriarkens tanker udad fra hende selv mod den verden, i hvilken vi lever. Det udadvendte i lejrens opgave er allerede antydet i benævnelsen LEJR. Dette navn minder matriarken om en vandring i en åben verden. 

De indgår i en udvidet kreds af ordensmedlemmer, med hvem de kan drøfte den bedste måde at fremme Ordenens tanker og ideer på.

Et medlemskab af en lejr vil derfor kunne give den interesserede søster mulighed for at videreføre sin etiske udvikling og sit samfundsansvar. Hun kan derved blive styrket til at være et mere aktivt medlem af sin loge og blive et eksempel til efterlevelse for logens søstre ved aktivt at tage del i logens arbejde.  

 

 

 

Kontakt os
Skal udfyldes.
Skal udfyldes.
Skal udfyldes.
Skal udfyldes.
Skal udfyldes.
Invalid Input